Fender Mustang – Ombånding

En fin Fender Mustang fra 1978 trænger til nye bånd.

På Fender fra før ca. 1984, er båndene presset ind fra siden og det vil ofte være bedst at skubbe dem sidelæns ud. Hvis man trækker dem ud som normalt, er der stor risiko for at træet splintrer og det vil kræve reparationer af gribebrættet, som er svære at gøre usynlige på et gribebræt af ahorn.

fender mustang
Patienten er klar til at få erstattet de gamle bånd med nye friske.
fender mustang
Det er de originale bånd fra 1978, som efterhånden er slidt godt ned.
fender mustang 1978
Der skæres forsigtigt langs båndene, for at forhindre at lakken revner/løfter sig når båndene skubbes ud.
fender mustang
Båndene blev presset sidelæns ind i 1978 og skubbes derfor også sidelæns ud. Det kræver præcision, og lidt erfaring, at gøre det rigtigt.
fender mustang refret
Alle bånd er kommet ud uden problemer/skader. Nu skal gribebrættet gøres klar til de nye bånd.
fender mustang
Båndrillerne renses og det tjekkes at bredde og dybde passer til de nye bånd.
fender mustang
De nye bånd presses i ovenfra på den traditionelle måde. Man kunne godt vælge at presse dem i fra siden igen, men det tager længere tid, og der er ikke nogen fordele ved det. Hvis den engang i fremtiden skal have nye bånd igen, så vil det også være muligt at hive dem ud, uden at skade gribebrættet.
fender mustang
Så er alle bånd presset i og nu skal båndenderne klippes af og files til.
Fender Mustang ombånding
Båndenderne er ordnet, den har fået en let båndslibning, båndene er blevet rundet og bliver nu poleret.
fender mustang
Ombåndingen er færdig. Nu skal guitaren samles og der skal laves en ny saddel, da den gamle nu er for lav til de nye høje bånd.
fender mustang
Et stykke ben er klar til at blive tilpasset til strengene.
fender mustang
Færdig saddel.
fender mustang
Strenget op med 11-49 strenge.
fender mustang
Færdig med friske bånd og klar til mange flere års spilletid.