En Epiphone Les Paul havde mistet hovedet, hvilket ikke er unormalt når en Epiphone eller Gibson, taget en tur på gulvet..
Ét stk Les Paul har tabt hovedet.Bruddet ser umiddelbart rimeligt ukompliceret ud med masser af overflade til at lime på. Det viser sig dog at det er langt fra ukompliceret.Hals og hoved får en gang lim og spændes op i en jig mens limen tørrer.Limen er tør.Her kan man se at bruddet på ingen måde er ukompliceret. Revnen her er ikke så stor, men der mangler et stort stykke træ inde bag ved.Et søgerblad smutter uden problemer ind i hulrummet mellem hals og gribebræt, forårsaget af det manglende stykke træ. Det er altid vigtigt at man sørger for at gemme alle træstumper, store som små, hvis uheldet skulle være ude. Det gør det nemmere (og billigere) at reparere.Der er ingen vej udenom, det manglende træ skal erstattes. Der laves en simpel (men nøjagtig) improviseret fræseskabelon, så den ene side af halsen kan fræses væk rundt om det manglende træ.Godt på vej. Gribebrættet skal fritlægges for at få en lige limflade. Der skal dog IKKE fræses ned i gribebrættet, så præcision er nøgleordet.Så er der fræset ud. Det er også vigtigt ikke at fræse ind i truss rod. Det ville være skidt…Et stykke mahogni tilpasses og limes fast, så det passer 100% nøjagtigt i udfræsningen.Så er det i gang med kniv, fil, skraber og sandpapir. Man skal ikke kunne mærke at der er sat et stykke træ ind i halsen.Så er den ved at være der.Så er det færdigt. Ejeren vil ikke have det malet, men revner/huller i lakken er fyldt ud og det indsatte træstykke har fået en gang lak. Det hele er finpudset og poleret, så man slet ikke kan mærke at der er lavet en reparation.Færdig, med et grundigt setup, ny saddel i ben og hovedet på rette sted.
