En sjælden “Special Edition” af en Fender Jazz Bass trængte til nye bånd.
Den trængte også til et grundigt setup (som er en del af prisen på en ombånding) da halsen var meget buet og strengene lå alt for højt. Ejeren ville gerne have strengene højt, men her lå de på næsten 5 mm!
Den trænger også til en rengøring og nye strenge 🙂
Klar til at blive skilt ad.
Der er blevet svedt godt.
Godt brugt.
Der mangler også et par knapper, så nye vil blive monteret.
Halsen er afmonteret og stemmeskruer fjernet.
Slidte bånd.
Sadlen fjernes da det gør det nemmere at slibe gribebrættet.
Klar til at hive båndene ud.
Båndene kommer ud uden problemer. Bemærk at på denne udgave af Jazz Bass’en, er der kantbånd med små knopper som dækker båndenderne.
De små knopper kan ikke bevares ved en ombånding. De klippes af og slibes i plan med gribebrættet. De har ikke nogen reel funktion – udover pynt – og man får faktisk lidt mere bånd at spille på når de fjernes.
Efter gribebrættet er slebet, renses båndrillerne meget grundigt. Det er vigtigt for at de nye bånd kan sidde ordentligt.
Båndrillerne affases en lille smule, så båndene lettere glider i. Det minimerer også risikoen for at der trækkes splinter ud af gribebrættet næste gang der skal laves en ombånding.
Klar til at få nye bånd.
Denne gang vælger jeg at slå båndene i med en hammer. Det tager lidt længere tid end at presse dem i, men jeg gør det en gang imellem for at holde teknikken ved lige 🙂
Da der er kantbånd på gribebrættet, skal båndene klippes til så delen der sidder ned i gribebrættet, holder sig indenfor kantbåndene.
Alle båndene er slået i, så nu skal de have lidt tynd CA-lim lagt ind under båndene.
Der smøres lidt voks ved siden af båndet, så limen er nemmere at rense af.
Efter limen er tør, klippes båndenderne af og de slibes så der ikke er nogen skarpe kanter.
Så tapes halsen ind og bånd og båndender poleres.
Færdig, nu med nye friske bånd. Båndene ligger helt jævnt, så det er ikke nødvendigt med en båndslibning.
Båndene er størrelse medium jumbo. Bemærk at båndene nu ligger ud over kantbåndet, hvor der før var de små plastikknopper. Det giver lige en lille smule ekstra bånd at spille på.
Da de nye bånd er højere, skal der også laves en ny saddel. Den laves i ubleget ben.
Radius og højde er afmærket.
Optimale strengeafstande måles og markeres.
Sadlen monteres og er klar til at få filet riller til strengene i den rigtige dybe.
Inden samling skal der en grundig rengøring til.
Meget pænere 🙂 Potentiometre og stik er renset og alt har fået en grundig rengøring.
Halsen monteret, så det sidste arbejde kan laves.
Der sættes strenge på og den nye saddel files til så strengene ligger i den rigtige højde.
Sadlen er færdig
Der er monteret nye originale Fender knapper og et nyt udgangsstik.
Bas’en er justeret og spiller dejligt
Færdig og klar til lidt Jazz…