Jeg laver også en del omviklinger af pickups. Det er nødvendigt at omvikle en pickup når den er kortsluttet eller afbrudt, og ikke kan repareres.
Jeg prøver så vidt muligt at genskabe lyden fra den originale pickup, men hvis pickup’en er så skadet at man ikke kan måle på den – eller man ikke kan finde specifikationer på pickup’en – bliver det lidt et kvalificeret gæt hvordan den skal vikles. Som udgangspunkt, må man gå efter den originale trådtykkelse, antal vindinger pr. lag, måden den er viklet på og den færdige tykkelse af spolen. En omviklet pickup, vil dog sjældent komme til at lyde helt som originalt.
Her er det to gamle single-coil Hagström pickups (formentlig fra 60’erne) der skal omvikles.
De to Hagström pickups der skal omvikles.Den gamle tråd fjernes.Kanterne på rammen slibes glatte så den nye tråd ikke rammer en ujævnhed og knækker under omviklingen.Den nye tråd (her er den 0,050 mm tynd) loddes på startkontakten.Der sikres med et stykke tape, for at undgå kortslutninger.Så vikles den nye tråd på.Det estimerede antal vindinger vikles på, hvorefter modstanden måles for at sikre den er i det rigtige område uden kortslutninger eller afbrydelser.Færdigviklet og forsynet med beskyttende tape.
DC modstanden måles. Her er den 6,8 Kohm. DC modstanden kan egentlig ikke bruges til så meget andet end en rettesnor, hvis man laver matchende sæt af pickups. Modstanden i sig selv, siger intet – modsat hvad mange tror – om pickup’ens lyd/output.Induktansen måles. Her er den 5,59 Henry. Induktansen er en langt vigtigere rettesnor end DC modstand, for hvordan en pickup lyder.De enkelte magnetpolers styrke måles for at sikre de er rimeligt ens. Er der for store forskelle, kan man genmagnetisere dem. Her er polen for D-strengen 86,6 milliTesla (eller 866 Gauss).Færdigsamlede med tilslutningsledninger.